Missionærkonference og safari

Fredag i sidste uge, gik turen mod Sikonge. Bilen var godt fuld da vi begav os af sted, da vi skulle have Erik Baun (generalsekretær for BDM) og Mama Katale (præstens kone, vores nabo) med. Hun og jeg sad bagi bilen sammen med al bagagen. Jeg var godt træt, da vi kørte forholdsvis tidligt hjemmefra. Havde tænkt, at jeg kunne sove lidt, men det blev der desværre ikke meget af pga. de ujævne veje – egentlig er ordet ”ujævne” ikke nok at bruge. En blanding af de dårlige veje og Justs kørsel giver ikke gode odds for søvn! Det fik jeg vist også fortalt ham…

Missionærkonferencen begyndte fredag aften, hvor vi ankom til Sikonge hos Lisbeth og Steen Andersen. Vi var i alt 11 volontører, 5 missionærer + 3 børn og Erik Baun.

Weekenden bød på mange gode, spændende og udfordrende oplevelser. Vi havde bibeltimer, rapporter fra de forskellige missionærer om deres arbejde, missionærernes og volontørernes aften, vi ”optrådte” i kirken (os volontører havde øvet en sang, som vi til søndagens gudstjeneste sang – det endte med tungetrillen, så helt skidt kan det ikke have været!) og Steen viste os rundt i en spedalskheds camp som ligger i Sikonge. Det var en meget spændende oplevelse! At se hvordan mange af disse mennesker, som på mange måder har grundt til at være utaknemlige og kede af livet, alligevel var glade, lavede sjov og gladelig smilede til kameraet – det var opmuntrende!

Tirsdag formiddag kørte vi fra Sikonge og videre til nationalparken Katavi. Det meste af onsdag blev brugt på safari – hvor var det bare en fantastisk oplevelse at se dyrene så tæt på i deres rette element. Vi spiste morgenmad og kørte derefter af sted. I løbet af formiddagen så vi zebraer, giraffer, flodheste, aber, krokodiller, gazeller, impalaer (ligner rådyr lidt), ørne, storke, perlehøns, en masse flotte fugle, elefanter og bøfler på lang afstand. Det var helt vildt! Vi kørte tilbage, spiste middagsmad og fik en lille middagssøvn. Sidst på eftermiddagen kørte Just, Merethe og jeg ud igen, mens Susanne blev tilbage sammen med pigerne. For første gang hernede kørte jeg bil! Det var lidt svært både at koncentrere sig om at køre (gearstangen og jeg sad omvendt af hvad jeg er vant til) og se efter elefanter og giraffer! Vi var ude i knap tre timer og kom tæt på en masse bøfler, giraffer og elefanter (en stor han mente vist, at vi kom lidt for tæt på… Den gik foran os, og jeg kørte langsomt frem – den stoppede flere gange op, vendte sig om og løftede det ene forben).

Stedet vi boede, Riverside Camp, lå lige ned til en å fuld af flodheste (åen var stort set udtørret – det vand/mudder flodhestene lå i, var der deres egen afføring, hvilket kunne lugtes!), hvilket betød, at man om natten kunne høre dem ganske tydeligt!

På vejen tilbage til Kigoma, holdte vi middagspause og spiste på et hostel. Da jeg var på vej ud, henvendte en dame sig til mig og sagde: ”he says he likes you” mens hun pegede på en ung mand der stod ved siden af. Ret underligt at få sådan en kommentar fra en man aldrig har mødt før! Jeg sagde ikke så meget, men grinte lidt. De gik igen, så han kunne nok godt mærke på mig, at jeg ikke var så interesseret J

Dala-dala, disko og en oldemor der danser!

Så er den første tur i dala-dala taget! Merethe og jeg ville ned i byen, og valgte at det var nu vi skulle prøve at køre med dala-dala (små minibusser, som bliver proppet godt og grundigt med mennesker). Vi har i løbet af ugen kørt med dem 5-6 gange. Man stiger på, sætter sig (hvis der en plads), rykker lidt sammen, sætter sig ovenpå hinanden og rykker lidt tættere sammen. En af de gange vi har været med, sad en dame med en spand fuld af fisk! Det gør ikke ligefrem lugten bedre! Når man så skal af, skal man mase sig ned mellem de 10 personer der står op foran en. Når man går ud, betaler man 300 tsh (ca. 1 krone – buspriserne er en smule billigere end derhjemme…) til ”billetmanden” og ryster på hovedet af, hvor mange mennesker der kan være der inde, uden egentlig at kunne være der. En af de gange vi har været med, har jeg talt til 30 personer i en bus med siddepladser til max 15… At sige man sidder/står som sild i en tynde, er ikke nok! J

I onsdags skulle Merethe og jeg med Samuel (en af de unge fra ungdomsgruppen) med ud på batisthospitalet i Kigoma for at optælle bøgerne i bogbutikken derude. Vi tog en dala-dala, gik derop og fandt døren til butikken/rummet låst. Samuel ringede til ham som havde nøglen, men han var ikke på hospitalet og havde ikke mulighed for at komme. Vi gik hjemad igen, da Samuel spurgte, om vi havde lyst til at hilse på hans bedstemor. Vi gik hjem til hende, og blevet taget varmt imod af bedstemor, oldemor, mostre, kusiner og hvad der ellers var. Vi gik indenfor, satte os i en blød stol og vaskede vores hænder. Vi fik serveret en cola og mandasi (smager som klejner). Samuel hentede sin kusine, onkel og nabodrengen. De satte sig foran os og sagde alle shikamoo til os (”må jeg kysse dine fødder”). Hernede siger man det til hvide og ældre mennesker, for at vise respekt. Ret specielt. Samuel præsenterede dem, og de gik ud igen. Mens vi sad os spiste, kom først hans bedstemor ind snakkede lidt med os og sagde ”karibu” (velkommen) mindst 20 gange. Hans oldemor kom lidt senere ind. Da hun trådte ind, begyndte hun at danse til den musik der spillede i rummet hvor vi sad. Musikken der spillede, var ikke afrikansk musik, men derimod alle de kendte sange som kører i radioen derhjemme. Ret sjovt, at se en oldemor danse rundt til sådan noget musik! Samuel fortalte, at det var fordi, ramadanen er ovre og de derfor fester i denne uge. Hans bedstemor og oldemor er begge muslimer, mens Samuel og hans forældre er kristne.

At ramadanen er slut, har kunne høres! Diskoteket, som ligger lige ved siden af hvor vi bor, har spillet endnu højere musik end det plejer. De begynder omkring kl. 19.00 og fortsætter til ud på natten. Det er en blanding af rigtige afrikanske sange og kendte amerikanske og europæiske pophits. Vi er så ”heldige”, at det ikke kun er diskoteket vi kan høre. Et af de to kirkekor, øver (utrolig mange gange i løbet af ugen) lige uden for præstens, vores nabos, hus. De stiller keybord, guitarer og bas frem og skruer højt op for de store højtalere!
Jeg sover hver nat med ørepropper pga. diskoteket. En nat vågnede jeg flere gange – først pga. diskoteket, så muslimerne der beder og til sidst hanerne der galer lige udenfor vinduet. Nattesøvnen er ikke helt den samme, men falder dog heldigvis i søvn igen med det samme!
Jeg nyder stilheden, når den en sjælden gang i mellem er her…

Måske det hele kommer til at lyde lidt negativ – det er bestemt ikke meningen! Jeg nyder at være her, morer mig over at kører i dala-dala og sover gladelig med mine ørepropper J

Lidt bonus-info og billeder her til slut:

Det har regnet én gang i løbet af den tid vi har været her (ca. 2 timer)

Jeg har spist mere ananas og vandmelon i løbet af de sidste 3 uger, end jeg har gjort hele mit liv (det smager så godt hernede!!!)

Badene siden jeg kom har alle været med en spand, en bøtte og koldt vand – det er dejligt, når det er så varmt!

En hård skoledag...

Rengøring af jordnødder. De skal saltes og laves til peanuts!

Bananer i haven!