Computeren til reparation

Min 5 år gamle computer gik for halvanden måned siden i stykker! Hvilket held at der her i Kigoma så er en alle tiders computer-/elektronik”fundi” (håndværker), Christopher.

Vi har før været forbi med diverse apparater som ikke længere fungerede – alt fra kogekedel til cd-afspiller og computeroplader. Christopher har hver gang formået at reparere så det igen virker uden problemer. Han har førhen arbejdet som flymekaniker, så uddannelse og erfaring er ikke noget han mangler!

I Danmark ville man uden at tænke over det, smide en ødelagt cd-afspiller eller computeroplader ud, da det ikke kan betale sig at reparere. Hernede er det anderledes. Det er dejligt at opleve, at man kan lave tingene i stedet for altid bare at smide ud, når der er noget i vejen! Det gælder elektronik såvel som sko og tøj. Det er måske ikke altid det bliver lige smukt, men det fungere, så det er som det skal være!

Jeg gik en eftermiddag ned med min computer til Christopher. Merethe og jeg kom op til hans kontor/værksted og blev budt velkommen af hans sekretær (som sad og spillede computer, som om det var det mest almindelig at gøre, når man nu er på arbejde…). Rummet vi kom ind i var kæmpe stort og der var ikke andet end to skriveborde og en lille reol (typisk for kontorer hernede – kæmpe rum uden nogle møbler!)



Dejligt med meget gulvplads...



Vi snakkede lidt med Christopher, og han lovede at kigge på det og se om han kunne gøre noget. Vi fik besked om, at vi kunne komme tilbage en uge efter.

Der gik en uge, og jeg kom tilbage – han havde kigget på det, men han havde ikke helt fundet problemet endnu. Han forklarede på engelsk hvad der var galt, mens jeg stod og nikkede og sagde ”yes, yes” som om jeg forstod det hele... Han havde skruet computeren helt fra hinanden og stod mod de forskellige stumper og dele og forklarede og pegede.

Efter et kig over i hjørnet af rummet, hvor jeg så en MASE rod, var det pludselig ikke så betryggende at se sin computer skruet fuldstændig fra hinanden…

En smule rod...

Jeg gav ham nogle uger til at kigge mere på det, da jeg ikke havde mulighed for at komme forbi inden.
Ugerne gik, og jeg kom igen ned på hans kontor. Denne gang var det ikke sekretæren, men Christopher selv som sad og spillede computer.

Computerspillet er sat på pause.

Han satte spillet på pause og fortalte, at han havde lavet noget på computeren, men det virkede stadig ikke. Han manglede en lille del, som han skulle have fundet hos en anden mand. Han sagde, at han lige skulle bruge 5 dage mere. Jeg stod pænt og smilte og sagde okay (inderst inde var jeg dog ved at blive vanvittig – han havde haft computeren i 1½ måned og var ikke færdig – måske computerspillet havde lidt med det at gøre!?). Christopher er rigtig dygtig til sit arbejde, men arbejdsmoralen ligner på nogle punkter mange andre tanzanieres. Ofte er det nødvendigt man står og puster dem i nakken før de laver noget. For nogle er det en selvfølge, at man selvfølgelig ikke arbejder videre, når personen som har sat en i arbejde er gået. Så sætter man sig ned og glor ud i luften og slapper af som om det er den mest normale ting i verden! Det er nogle gange til at få pip af! Langt fra alle er dog sådan – der findes hårdtarbejdende og troværdige tanzanianere som man kan blive ved at glæde sig over!

Jeg har ikke fået computeren endnu, men skal ned forbi i næste uge og se hvordan arbejdet skrider (frem?). Man kan håbe på det bedste! Er vist nået dertil, hvor jeg bliver glad bare jeg får computeren igen – uanset om den virker eller ej…

Lidt blandede billeder fra livet i Kigoma!

Emnedag om Tanzania. Esther klarer det lige så godt som de lokale!

En meget seriøs krea-time... Esther, Thea og Anna.

Gåtur ved stranden. Nabobørnene, Casper og Jackie, og jeg leger i "kviksand".

Regnvejrsdag i Kigoma! Langs vejene er de dybe grøfter - det er bestemt også nødvendigt i regntiden, hvor der nogle gange strømmer store mængder vand! Længere fremme leger nogle børn.

En tre-benet gekko. Firbenene som er inde i husene.

En hyggelig spilleaften med unge volontører og missionærer i Kigoma.




Vi sov på trampolinen med myggenet og stjernehimmel! Vagten syntes vist, at vi var en smule skøre...

Anderledes dag på stranden... Fantastisk syn!

Merethe springer ud fra "White Tip". Hun er for sej!

Guds skaberværk er FANTASTISK!

Merethe nyder de sidste solstråler.



Glade børn i Simbo!

I dag var det igen tid til søndagsskole i Simbo. Fire unge drenge var med og stod for leg, sang og undervisning. Ham som skulle undervise var blevet syg og kom ikke, hvilket Prosper havde hørt. Prosper havde så forberedt det som skulle undervises og gjorde det i stedet – så dejligt! Man kan blive ved med at glæde sig over Prosper – han er en af de få som tør gå mod strømmen og som virkelig har fundet ud af hvad det vil sige at være kristen og leve sit liv efter det.

Vi kom til Simbo og blev modtaget af børnene, som stod og hoppede og dansede i vejkanten. Det var tre uger siden, vi sidst havde været der, så børnene var i ekstra godt humør i dag! Skønt at sidde i bilen og se børnene løbe ved siden af, mens deres smil bare blev større og større.

Prosper startede med at lege med børnene. Han havde forberedt forskellige lege – bl.a. en stafet, hvor børnene skulle balancere med en sten på en ske og dyste mod hinanden to og to. Flere af de lidt større børn prøvede og til slut to af de mindste. En dreng og en pige på 2-3 år stillede sig begge op var klar til start! Legen blev sat i gang og de begyndte begge at løbe – dog på lidt forskellige måder… Den lille pige fulgte reglerne og gik lige så stille fremad med skeen i den ene hånd. Drengen brugte lidt andre metoder – han tog fat om stenen med den frie hånd og løb derefter hele vejen ned i den anden ende! Det kan man vist kalde snyd med stort S! Alle børnene klappede og heppede, og de to deltager grinede og væltede rundt i græsset. Et dejligt syn og et godt grin. J

Det blev tid til sang og Nahumu, en af de unge, begyndte med et par sange. Efter kort tid kom en af de små drenge ind i midten af rundkredsen og skulle synge for. Han klappede i hænderne (dog ikke helt i takt med os andre) og sang så godt han kunne – det var herligt! Vi har gjort det før, og man ser hver gang, hvordan de små børn lige vokser et par centimeter når de får lov at stå der midt i rundkredsen og nyde al opmærksomheden. Mens vi sang sad 5-6 børn rundt om den lille tromme og hamrede løs.

Efter undervisningen fik alle børnene hver udleveret et stykke slik og en ballon. Ballonerne bragte stor glæde! De stod alle udenfor og prøvede at puste deres ballon op. De store børn fik hurtigt held med det og lukkede derefter luften ud så der var høje pibetoner overalt! De mindre børn pustede så deres kinder var helt store, men der kom desværre ikke luft i ballonen. Efter kort tid stod 10 små børn foran Susanne med deres ballon og ville have hjælp til at puste den op. Ballonerne var savlet godt til og mange af dem havde været nede på jorden mere end én gang. Mmm…

En skøn dag i Simbo. Dejligt at være sammen med børnene og mærke deres glæde – både over de, i deres verden, store ting, som at få en ballon, og de små ting som at få en smule opmærksomhed.