Computeren til reparation

Min 5 år gamle computer gik for halvanden måned siden i stykker! Hvilket held at der her i Kigoma så er en alle tiders computer-/elektronik”fundi” (håndværker), Christopher.

Vi har før været forbi med diverse apparater som ikke længere fungerede – alt fra kogekedel til cd-afspiller og computeroplader. Christopher har hver gang formået at reparere så det igen virker uden problemer. Han har førhen arbejdet som flymekaniker, så uddannelse og erfaring er ikke noget han mangler!

I Danmark ville man uden at tænke over det, smide en ødelagt cd-afspiller eller computeroplader ud, da det ikke kan betale sig at reparere. Hernede er det anderledes. Det er dejligt at opleve, at man kan lave tingene i stedet for altid bare at smide ud, når der er noget i vejen! Det gælder elektronik såvel som sko og tøj. Det er måske ikke altid det bliver lige smukt, men det fungere, så det er som det skal være!

Jeg gik en eftermiddag ned med min computer til Christopher. Merethe og jeg kom op til hans kontor/værksted og blev budt velkommen af hans sekretær (som sad og spillede computer, som om det var det mest almindelig at gøre, når man nu er på arbejde…). Rummet vi kom ind i var kæmpe stort og der var ikke andet end to skriveborde og en lille reol (typisk for kontorer hernede – kæmpe rum uden nogle møbler!)



Dejligt med meget gulvplads...



Vi snakkede lidt med Christopher, og han lovede at kigge på det og se om han kunne gøre noget. Vi fik besked om, at vi kunne komme tilbage en uge efter.

Der gik en uge, og jeg kom tilbage – han havde kigget på det, men han havde ikke helt fundet problemet endnu. Han forklarede på engelsk hvad der var galt, mens jeg stod og nikkede og sagde ”yes, yes” som om jeg forstod det hele... Han havde skruet computeren helt fra hinanden og stod mod de forskellige stumper og dele og forklarede og pegede.

Efter et kig over i hjørnet af rummet, hvor jeg så en MASE rod, var det pludselig ikke så betryggende at se sin computer skruet fuldstændig fra hinanden…

En smule rod...

Jeg gav ham nogle uger til at kigge mere på det, da jeg ikke havde mulighed for at komme forbi inden.
Ugerne gik, og jeg kom igen ned på hans kontor. Denne gang var det ikke sekretæren, men Christopher selv som sad og spillede computer.

Computerspillet er sat på pause.

Han satte spillet på pause og fortalte, at han havde lavet noget på computeren, men det virkede stadig ikke. Han manglede en lille del, som han skulle have fundet hos en anden mand. Han sagde, at han lige skulle bruge 5 dage mere. Jeg stod pænt og smilte og sagde okay (inderst inde var jeg dog ved at blive vanvittig – han havde haft computeren i 1½ måned og var ikke færdig – måske computerspillet havde lidt med det at gøre!?). Christopher er rigtig dygtig til sit arbejde, men arbejdsmoralen ligner på nogle punkter mange andre tanzanieres. Ofte er det nødvendigt man står og puster dem i nakken før de laver noget. For nogle er det en selvfølge, at man selvfølgelig ikke arbejder videre, når personen som har sat en i arbejde er gået. Så sætter man sig ned og glor ud i luften og slapper af som om det er den mest normale ting i verden! Det er nogle gange til at få pip af! Langt fra alle er dog sådan – der findes hårdtarbejdende og troværdige tanzanianere som man kan blive ved at glæde sig over!

Jeg har ikke fået computeren endnu, men skal ned forbi i næste uge og se hvordan arbejdet skrider (frem?). Man kan håbe på det bedste! Er vist nået dertil, hvor jeg bliver glad bare jeg får computeren igen – uanset om den virker eller ej…