Som at finde en nål i en høstak!

Fredag aften besøgte Merethe og jeg en lokal familie – Phoebe og Sylvester og deres to børn Christoffer og Helen. I begyndelsen af vores ophold hernede, underviste vi en gang i ugen Christoffer og pigerne på engelsk.

Christoffer, Helen, Sylvester og Phoebe

Denne familie er noget langt ud over det sædvanlige! De har som nogle af de få valgt at sætte spørgsmålstegn og lave ændringer i forhold til kulturen. Man kan helt uden at snakke med dem, se, at de har noget, som gør dem anderledes end andre lokale. Da vi besøgte dem, fik Merethe og jeg en rigtig dejlig snak med dem om alt muligt. Det var rigtig spændende at høre dem fortælle om, hvordan de har valgt at leve deres liv. De er altid åbne og ærlige og de viser respekt og forståelse for vores holdninger og meninger.

Når man i Tanzania skal giftes, er det normalt at manden betaler en brudepris til kvindens familie. Brudeprisen består af 5-10 køer. For nogle, giver det rigtig store problemer, da de ikke har pengene til at skaffe så mange køer. De kan derfor ikke blive gift, hvilket medfører, at nogle stikker af fra familie og venner for at blive gift. Phoebe og Sylvester var allerede ved deres bryllup anderledes end de fleste andre. De snakkede meget sammen inden brylluppet om hvordan, de ønskede at deres liv skulle forme sig i forhold til børn, bosted og så meget andet. Det er meget atypisk hernede, da man normalt bare bliver gift, får en masse børn og manden bestemmer det hele. Sylvester viser Phoebe respekt og accepterer hendes holdninger og ideer.

Da de begyndte at lægge bryllupsplaner, ville Phoebe og hendes familie ikke have nogen brudepris. Sylvester var godt tilfreds, da han heller ikke kunne se nogen mening med det – de elskede jo hinanden! Folk omkring dem – selv deres nærmeste familie og venner – synes det var helt uhørt.

Årene efter brylluppet medførte også undrende blikke fra menneskene omkring dem. De fik ikke børn lige da de var blevet gift. Folk spurgte dem om der var noget galt og foreslog at de tog på hospitalet for at få hjælp. Sylvester grinede over hele femøren da han fortalte det! De ønskede nogle år alene inden det med børn kom på banen.

Efter at have været gift nogle år fik de Christoffer og lidt senere Helen. Sylvester hjalp med at passe dem, vaskede deres bleer og ordnede deres tøj. Folk troede, at han var blevet sindssyg. Nogle spurgte endda, om Phoebe havde givet ham noget medicin eller snakket med en heksedoktor. Det forventes at kvinden klarer ALT husholdningen og børnepasningen, mens manden dagen lang kan sidde og spille ”dam” med alle de andre mænd som heller ikke laver noget…

Børnenes opdragelse har Phoebe og Sylvester også tacklet på en helt anden måde end andre mennesker hernede. De snakker engelsk i hjemmet hvilket gør, at begge børn taler flydende engelsk! Det er en fantastisk gave, som man i Danmark ikke forstår betydningen af. Hvis du ikke kan tale engelsk, er det umuligt for dig at få en uddannelse. Har vist skrevet om det i et tidligere blogindlæg, men de første 7 år i skolen foregår på swahili. Man har engelskundervisning, hvor læreren står ved tavlen og eleverne sidder og gentager. Når man begynder i secondary school foregår al undervisningen på engelsk. De fleste kan næsten ingenting, og kan derfor slet ikke følge med. En lille procentdel består og har mulighed for mere uddannelse. At Helen og Christoffer kan tale engelsk, er derfor en kæmpe hjælp i forhold til deres fremtid.

Phoebe underviser børnene hjemme, så de får ordentlig undervisning og dermed kan gå en fremtid i møde med muligheder frem for begrænsninger.

Som jeg nævnte i starten, kan man se at de er anderledes bare ved at kigge på dem. Sylvester slår ikke Phoebe, men ære og respektere hende. De slår ikke deres børn, men lytter til dem og bruger tid sammen med dem. Sylvester går hver dag en tur sammen med børnene, hvilket naboerne synes er noget mærkeligt noget. Først og fremmest at bruge tid sammen med sine børn på den måde, men mest af alt fordi han er en mand. De taler alle pænt til hinanden og er på lige fod. Sylvester er manden i familien men han klarer opgaven ved at elske sin familie og tjene dem som ligestillede.

Phoebe og Sylvester er et stort vidnesbyrd for andre. Man kan ikke undgå at opdage, at der er en kærlighed omkring dem, som er noget helt specielt. De fortæller selv, at de ønsker at folk skal tage ved lære af dem. De ønsker, at andre skal se hvordan de lever deres liv med hinanden og med Kristus på en helt naturlig måde.

For år tilbage boede de i nærheden af en muslim. Sylvester hilste på ham hver dag når han gik forbi, hvilket gjorde et stort indtryk på manden. Han snakkede med Sylvester og sagde, at han ønskede at få det som Sylvester havde. Manden er i dag kristen!

På trods af, at Phoebe og Sylvester har et helt anderledes liv og klarer sig godt, er de ydmyge. De fører sig ikke frem, men lever som resten af lokalbefolkningen. Phoebe og Sylvester er noget helt specielt! De går imod strømmen og står fast ved deres holdninger og beslutninger, selv om det er svært. At finde en familie som dem, er som at finde en nål i en høstak!

Inden Phoebe og Sylvester flyttede til Kigoma, boede de i Dar Es Salaam. En aften kom en pytonslange og dræbte og slugte to hundehvalpe. Sylvester og nogle andre mænd dræbte slangen og Sylvester har skindet – knap 5 meter langt og 40 cm bredt!

Slangeskind fra en pyton