Strandtur og gudstjeneste

Tiden flyver af sted, og jeg oplever utrolig mange ting!
I lørdags var vi igen med Susanne til ungdomsarbejde. Da vi var ved at være færdige og skulle hjem, kom en af de unge drenge og spurgte Merethe og jeg, om vi ville med i kirke næste morgen. Han ville tage os med til en kirke, hvor der bliver prædiket og sunget på engelsk. Merethe og jeg sad ved siden af hinanden, men nåede ikke rigtigt at snakke om, om vi havde lyst til at tage med, inden han sagde, at han ville hente os kl. 8.00 næste morgen. Så var det ligesom bestemt, at vi skulle til gudstjeneste! (vi havde nu nok sagt ja alligevel, men det var lidt sjovt).
Lørdag eftermiddag tilbragte vi på stranden – det var så lækkert! Vi er hver lørdag på en strand sammen med familien. ”Jakobsen Beach” ejes af et norsk par som er gode venner af familien. Det er det bedste sted man kan ønske sig at være! Der er fred og ro, ferskvand, en dejlig ren sandbund og små søde aber der render oppe på klipperne og på stranden (man skal dog passe på sin mad…). Vi badede, byggede sandslotte og lavede snobrød. En rigtig god dag.
Søndag morgen hentede Justin og John, to drenge fra ungdomsgruppen, os. Vi gik til kirken og kom lidt efter det var begyndt. Jeg var ret spændt på hvordan det ville være. Jeg har været til gudstjeneste i kirken hvor vi bor én gang, og denne gudstjeneste var stort set ligesådan, bortset fra at man denne gang forstod lidt J. Musikken og prædiken var MEGET høj, folk dansede, klappede og sagde amen og halleluja ret ofte. En god oplevelse, og rart med en prædiken som man forstod lidt af :)

Den ene af de to dejlige strande!

Med blandede følelser

De sidste to dage har budt på mange oplevelser!
Søndag eftermiddag var Merethe og jeg med Susanne og ungdomsgruppen til børneklub i en landsby, Simbo, ikke langt fra Kigoma. Der skulle syv unge med – nogle stod for forkyndelse, andre for leg og nogle for sang. Vi skulle køre fra Kigoma mellem 14.20 og 14.30. Da klokken blev halv tre, var de tre der stod for forkyndelsen ikke dukket på. Hvis nogle skulle være i tvivl, har ordet ”tid” en helt anden betydning i Tanzania. Aftaler man et tidspunkt at mødes på, kan man være ret sikker på at kun nogle få, hvis ikke ingen, kommer til det aftalte tidspunkt. Da klokken blev lidt i tre kom to af de tre, og vi kørte. I bilen på vej til Simbo sad Merethe og jeg sammen med tre andre unge bagi. Vi havde en tromme med, som en af dem begyndte at spille på. De sang nogle sange på swahili (sange med gang i!), vi sang nogle sammen på engelsk (sange med knap så meget gang i) og vi sang en for dem på engelsk de ikke kendte (meget stille og rolig). Det var rigtig hyggeligt og dejligt at synge sammen med dem. Da vi kom til Simbo og gik vi op hvor vi skulle være, kom børnene en efter en. Nogle var generte og andre kom frimodigt. Det var første gang Merethe og jeg var med, så mange af de små børn var ikke helt trygge ved os endnu. Vi legede og sang sammen og sluttede af med at høre forkyndelse fra to af de unge. Mange af børnene havde meget slidt tøj på og en lille dreng kom hen og satte sig ved siden af mig, løftede den ene fod og viste mig et grimt sår. Det var første gang i løbet af den tid jeg har været i Tanzania, at jeg var så tæt på den fattigdom der mange steder er et stort problem! Trods fattigdommen og de anderledes levevilkår var børnene glade. De løb rundt og grinede, pjattede og skreg da vi legede! Det var skønt.
Da vi kom hjem fra Simbo sad jeg med meget blandede følelser. Jeg var meget overvældet over, at have set den måde de lever på og samtidig have mærket børnenes glæde.
Mandag skulle Merethe og jeg for første gang undervise unge i engelsk. Vi havde besluttet os for, at lege og lære hinanden at kende den første gang. Vi var meget spændte og lidt nervøse for det så vi bad sammen om at det måtte gå godt. Da kl. blev 16.00 og vi skulle begynde, gik vi ud og fandt bænke frem og satte os ned. Klokken blev 16.00, den blev 16.10 og den blev 16.20 inden de første tre drenge kom. Vi præsenterede os, snakkede lidt sammen og legede nogle enkle lege. Da klokken blev lidt i fem (knap en time senere end det begyndte) kom der 7-8 stykker mere. Vi havde egentlig tænkt at vi var ved at være færdige og kunne spille volleyball (plejer vi at gøre sammen med de unge efter engelskundervisningen). Vi spurgte de unge om de havde nogle ideer til emner vi kunne diskutere næste gang. De ville gerne snakke om uddannelse og penge og hvad der er vigtigst af de to – og de ville gerne diskutere det nu. Merethe og jeg troede vi var færdige, de troede lige vi var begyndt! Vi delte os op i to grupper og skulle forsvare en af de to ting. Drengene var rigtig gode til at komme med argumenter og stille kritiske spørgsmål til de andre. Da klokken blev lidt over seks spillede vi volleyball sammen. Mange af drengene var rigtig gode, (hvilket gjorde det endnu tydeligere hvor dårlig jeg er!) og der var meget spil i det. Merethe og jeg kom hjem i godt humør! Gud har endnu en gang hjulpet os og besvaret vores bøn!

Beklager der ikke er så mange billeder. Der skal nok komme nogle! :)

Hverdagen begynder så småt...

Så er endnu nogle dage i Kigoma gået! Føler lige jeg er kommet, men har allerede nået en masse!
Vi er begyndt på den normale hverdag, hvilket er rart. Undervisningen af Thea og Esther er begyndt og har indtil nu været rigtig spændende og udfordrende! Jeg har indtil videre undervist Thea (7 år), mens Merethe har undervist Esther (6 år). Anna (3 år) sidder sammen med os og leger – det er rigtig hyggeligt!
Mandag aften var vi på et hotel for at fejre Esthers fødselsdag. Vi badede først lidt og spiste derefter noget god mad. Hotellet ligger skønt lige ned til Tanganyikasøen. Pga. tørtiden er der meget støv i luften, men i regntiden kan man på den anden side af søen se Congo!
Tirsdag lavede Merethe og jeg sammen med Just et interview med en tanzaniansk mand. Han fortalte om sit liv før og efter mødet med Gud. Det var rigtig spændende at høre ham fortælle om sin opvækst, sin familie og sit åndelige liv.
Der er i Kigoma en del missionærer – hovedsagligt amerikanere. Onsdag aften har de bibelkreds sammen, hvilket Merethe og jeg var med til. En rigtig hyggelig aften!
De sidste dage har også budt på kvindebibelkreds, swahiliundervisning, optælling af bøgerne i en bogbutik, kagemandsbagning, leg og en masse hygge med familien! Det er skønt at lære dem bedre at kende. De har været rigtig gode til at tage imod os og gjort det rart for os at være her.

Vil til slut fortælle om ugens (klammeste og værste) oplevelse! Merethe og jeg gik en aften over på vores værelse (det ligger et lille stykke fra Susanne og Justs hus). Vi havde lommelygte med, hvilket skyldes risikoen for slanger. Vi lyste foran os hvor Bølle, deres hund, stod. Den flyttede sig ikke, så jeg lyste ned foran den. Den havde fanget og dræbt en KÆMPE ROTTE! Vi skreg op og løb hver vores vej. Føj, føj, føj! Lige der, var jeg så godt som klar til at bestille en flybillet tilbage til Danmark… Jeg sov på det og er heldigvis kommet til fornuft. J Må nok hellere bare vænne mig til alle de ”dejlige” dyr som er hernede. Glæder mig over, at jeg sover under myggenet – fri for myg, gekkoer og andet småkravl (forhåbentlig!).

Til slut et billede af det hårde volontørliv...!

Gud rejser med!

Det var hvad en veninde skrev til mig få dage før jeg skulle af sted. Efter at være kommet til Kigoma, kan jeg kun sige at hun havde ret! Togturen til Køge og Kastrup, flyveturen til London og Dar Es Salaam og køreturen til Kigoma – Gud var virkelig med os!

Jeg har i det tidligere blogindlæg fortalt lidt om selve turen, så vil ikke komme mere ind på det.

Just og Thea stod klar i lufthavnen til at tage imod os. Vi fik læsset alt vores bagage i bilen, hvilket var ret meget! Vi havde lidt problemer i Danmark da vi skulle ind og ud af togene, og tog på hovedbanegården også en tur ekstra ned i elevatoren da vi ikke helt nåede ud inden dørene lukkede i igen. De kiggede lidt da vi kom ned igen og stadig stod derinde...
Vi sagde farvel til de andre volontører og kørte ud til et hotel i Dar Es Salaam, hvor vi skulle hente Tim (en amerikansk missionær fra Kigoma) og Aron (en lokal). De havde sammen med Thea og Just været i Dar ca. en uge. Turen i bil gennem Dar var noget af en oplevelse! Lyskrydsene (de som fungerede) ligner egentlig dem herhjemme, men hvordan man skal bruge dem er vi vist ikke helt enige om. Tanzanianerne kører overfor rødt hvis der er (næsten) fri bane. Generelt er trafikken i de større byer ret kaotisk – især når man ikke har vænnet sig til at man hernede kører i venstre side.
Da vi kom ud til Tim og Aron opdagede vi at det ene hjul var punkteret. Det skulle skiftes og vi kom derfor lidt senere af sted end hvad der var meningen. Da vi begyndte at køre, skulle vi selvfølgelig bede for turen. Tim bad en kort bøn og vi kunne så fortsætte. En rigtig god oplevelse!
Vi kørte hele dagen og kom ca. kl. 21.00 til et hotel hvor vi skulle overnatte. Jeg sov utrolig godt efter en nat i fly og en hel dag i bil!
Lørdag morgen kl. lidt over syv kørte vi videre mod Kigoma. Omkring kl. 10.00 begyndte de dejlige afrikanske grusveje! Det hoppede, rystede og støvede mere end man kan forestille sig, men efter et par timer sådan, havde man efterhånden vænnet sig til det. Et par gange så vi små aber rende over vejen – i Danmark er det katte, her er det aber! Ca. 30 km før Kigoma kom der igen asfaltvej, hvilket var skønt! Vi satte Tim og Aron af og kørte hjem til Susanne og Just. På porten ind til deres hus hang et stort skilt hvor Esther og Anna havde skrevet ”Velkommen.” Susanne havde lavet aftensmad til os – kartofler og brun sovs! Vi kom over på vores værelse, fik pakket lidt ud, vasket tæer og gik derefter i seng. På vores bord lagde velkomst-tegninger fra Esther, Anna og to nabobørn (Casper og Jackie), et kort og lidt slik. Dejligt med en så god velkomst!
Vi har fra tidligere volontører og Susanne og Just hørt om de forskellige dyr vi kan være ”heldige” at finde på værelset. Gekkoer (små firben som er indenfor) skulle efter sigende være noget man ser dagligt. Merethe gik den første aften og ledte på værelse i håb om at finde en – hvorfor forstår jeg ikke helt. J
Søndag var Merethe og jeg med Just i kirke. Han mente, at det var rart for os, at være med nu, så vi kunne blive præsenteret og folk kunne se hvem vi var. Lidt inde i gudstjenesten skulle de nye rejse sig op. Eftersom vores ordforråd på swahili stadig er meget småt, præsenterede Just os. Gudstjenesten tog et par timer, og Just sad under prædiken og oversatte hovedpointerne. Når man i Danmark ændre tonelejet er det ofte fordi man har en vigtig pointe man vil frem med. Hele prædikenen foregik højt og hurtigt, så alt det han sagde, må have været meget vigtigt!

Jeg har i løbet af de få dage jeg har været her oplevet en masse! Mange af de ting man tænker og forestiller sig om afrikanere er sande, men mindst ligeså mange ting er overraskende og anderledes. Lige nu glæder jeg mig bare til at lære lidt mere swahili så man kan snakke med de mange venlige og imødekommende tanzanianere man møder.

Den største oplevelse har indtil videre været at mærke hvor meget bøn kan gøre! Dagene før jeg tog af sted, skrev mange af mine venner en sms og ønskede mig en god rejse og fortalte at jeg var med i deres forbøn. Det har virkelig betydet meget! Som min veninde skrev – Gud rejser med!

Eventyret nærmer sig!

...og om en uge sidder jeg i Tanzania!

I denne uge er der volontørkursus i Århus. Vi er ca. 25 volontører samlet som med forskellige organisationer skal til forskellige lande. Vi får undervisning om kulturforskelle og -møder, sundhed og sikkerhed på rejsen og meget andet nyttigt! En masse oplysninger som forbereder os på den bedste måde hjemmefra. Det er rigtig godt at være her og lære de andre at kende. Vi står alle foran de samme oplevelser og udfordringer som volontører, hvilket gør fællesskabet til noget specielt. De mange spændende oplæg og aktiviteter gør, at jeg nu bare glæder mig endnu mere til at skulle afsted!

Jeg skal bo i Kigoma, som ligger i den vestlige del af Tanzania ud til Tanganyikasøen. Merethe og jeg skal bo i vores "eget" lille hus, som ligger på Susanne og Just's grund. Vores opgave hos dem bliver at undervise deres piger, Thea, Esther og Anna.

På onsdag tager Merethe og jeg med tog til Køge, hvor vi skal overnatte hos Mette Thornbech som er uddannet lærer og tidligere volontør for BDM. Vi skal hos hende have lidt hjælp til og informationer om hvordan vi bedst underviser pigerne. Torsdag tager vi toget til Kastrup og mødes med de 7 andre volontører fra BDM, som skal til henholdsvos Kipili og Sumbawanga. Flyet letter fra Kastrup kl. 16:30 hvorefter turen går mod først London og derefter Tanzanias hovedstad Dar Es Salaam hvor vi efter planen ankommer fredag morgen. Merethe og jeg bliver hentet i lufthavnen af Just hvorefter turen går mod Kigoma - 2 dage i bil tværs over Tanzania!

Om en uge sidder jeg i Tanzania! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til alle de spændende oplevelser, som venter forude!