søndag den 8. januar 2012

Ude godt, men hjemme bedst!

Nytår fejrede vi i Iringa – en by som ligger syd/øst for Kigoma ca. to dages kørsel herfra. Vi kørte fra Kigoma d. 27. december kl. 04.15 om morgenen. Vi nåede frem til Dodoma (Tanzanias hovedstad) om aftenen efter 16 timers køretur på elendig jordvej (på nær 130 km’s asfalt inden Dodoma). Jeg sov godt den efterfølgende nat…
En god tanzaniansk jordvej

Dagen efter ankom vi til Iringa, hvor vi skulle fejre nytår med en dansk familie som bor i Dar Es Salaam.
Klimaet i Iringa er lidt køligere end i Kigoma. Det var rigtig dejligt rent faktisk at have lyst til at tage en trøje og lange busker på!
I løbet af de 5 dage i Iringa fik vi oplevet lidt at hvert. Vi besøgte ”Neema Craft”, som er et sted, nogle englændere har startet, for at hjælpe fysisk handicappede. De handicappede laver mad til restauranten, væver, laver papir (ud af elefantlort!), smykker og meget andet.
I Iringa er der en del souvenirbutikker. Merethe og jeg fik besøgt de fleste og købt en masse ting! Et af de steder hvor man kan købe mange souvenirs er ”massai-gaden”. En masse massaier (en afrikansk stamme – de er bl.a. kendetegnet ved at have store smykker og meget store huller i ørerne) havde små butikker lige ved siden af hinanden.
Massai-dame. Hun mente, at jeg skulle have en af hendes fine halssmykker på...
 D. 31. december fejrede vi ”ganske normal” nytårsaften. Først på aftenen var vi med børnene ude og smide lidt knaldperler og tænde stjernekastere. Lidt i ni fik vi bildt dem ind at klokken var tolv. Vi talte ned fra 10 og hoppede ind i det nye år! Børnene kom i seng, vi læste dronningens nytårstale og hoppede ind i det nye år igen kl. 00.00!
Vores vilde "nytårskrudt"

Vi kørte fra Iringa d. 2. januar og var tilbage i Kigoma d. 4. januar og aftenen. Køreturen tilbage var lidt længere, men vi havde til gengæld noget mere tid på asfalt (man lærer virkelig at sætte pris på asfalt når man er hernede!).
Efter en dejlig ferie og 2200 km i bil er det dejligt at være hjemme igen! Ude godt, men hjemme bedst…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar