Ferie med massaier og løver!

De sidste 2 uger har vi haft besøg af venner og familie fra Danmark. Merethe havde besøg af hendes forældre og lillebror, Susanne og Just havde besøg af et hold venner og deres to piger og jeg havde besøg af min lillesøster, Julie.

Vil fortælle om nogle af de mange sjove og knap så sjove oplevelser vi har haft i løbet af besøget. Den første uge boede vi alle sammen på stranden i Kigoma. Vi fik vist vores gæster de forskelle ”særværdigheder” som er Kigoma. Vi tog dem med på markedet, til ungdomsgruppe, filmvisning i en landsby, fiskerlandsby, chimpanseparken Gombe, Hilltop Hotel, besøgte en skole og meget andet.

Søndag gik turen mod Mwanza for mandag at begynde safari i Serengeti. Serengeti er den største nationalpark i Tanzania (mange tv-programmer om vilde dyr er optaget der!). Safarien var planlagt til at tage 2½ dag med 2 dage i Serengeti og ½ dag i Ngorongoro (en 20 km bred vulkan som er sunket sammen – det er nu et stort krater med en helt flad bund).

Susanne, Inger og de 5 piger skulle flyve til Mwanza, da det var en meget lang køretur på ca. 12 timer. Tidligt søndag morgen kørte vi af sted mod Mwanza, og efter planen skulle de andre flyve omkring middag. Først på eftermiddagen blev Just ringet op af Susanne. Flyet mod Mwanza var aflyst! Vi sad i bilen og man kan vist roligt sige, at stemningen var ret trykket de første minutter... Hvad nu hvis safarien ikke ville lykkes som vi havde planlagt? Susanne fortalte, at de var blevet indlogeret på Hilltop, Kigomas fineste og dyreste hotel! De fik et luksusværelse, tre retters menu, badede i swimmingpoolen og drak sodavand fra minibaren – pigerne fortalte ivrigt om de mange oplevelser, da vi dagen efter mødtes med dem. Det viste sig, at de heldigvis kunne flyve allerede dagen efter, og safarien ville derfor ikke blive forsinket udover et par timer.

Vores køretur mod Mwanza gik fint. Lige inden Mwanza kommer man til en bugt som går ned fra Victoriasøen. Da det er en lang vej at køre udenom, sejlede vi over. Vi fik købt billetter, gik om bord på færgen og Hans, Merethes far, blev i bilen for at køre den om bord. Vejret var dejligt, så det kunne kun gå godt. De begyndte at køre busser, lastbiler og personbiler på færgen. Vi stod og kiggede ned på bildækket og så en lastbil som vist havde været ude for en mindre ulykke… Hele førerhuset sad skævt, ruderne var knust og den ene side var trykket helt ind – den kunne alligevel køre (gearene var gået i stykker, så der sad en mand nede bagved førerhuset og skiftede gear). Lastbilen kørte op på færgen, men holdte ret skævt. Efter flere mislykkede forsøg på at rette lastbilen op valgte de at stoppe, hvilket betød, at der ikke var plads til vores bil! Vi skyndte os alle af færgen igen. Da vi kom ned, snakkede Just lidt med en ad færgemændene, og det endte med, at vi fik lov at prøve at køre op – bilen kom lige præcis ind over rampen! Så gik vi ellers alle ombord igen og færgen sejlede. Vi begyndte at sejle, og det trak voldsomt op. Mens vi var midt på vandet begyndte det at regne, tordne og lyne – det var ret vildt! Et lyn slog ned i vandet ikke langt fra hvor vi var. Efter 20 min sejltur kom vi i land igen. Man kan vist roligt sige, at der var én, der havde hånden over os!

Safari i Serengeti

Det blev mandag morgen og vi begyndte safarien. Merethe, jeg og vores familie blev hentet af et safariselskab, mens Just og Peter ventede på deres koner og børn. Vi kom ind i parken og kørte nogle timer, inden vi nåede frem til den campsite hvor vi skulle overnatte. Kort efter vi var kommet frem, ankom de andre – det var glædeligt gensyn!

Vi havde en chauffør/guide og to kokke med. De slog vores telte op og lavede alt vores mad – det var nemt! Bilen vi havde lejet, var rigtig god at køre i. Man kunne slå taget op og stå op, hvilket vi gjorde det meste af tiden!

Tirsdag morgen kørte vi ud da det blev lyst, hvilket var en helt unik oplevelse! Vi kørte rundt på savannen mens solen stod op og langsomt blev varmere og varmere. Tusindvis af zebraer, bøfler og gnuer vandrer hvert år omkring denne tid til Kenya. Vi fik dem at se! Man kan ikke forestille sig det fantastiske syn af de tusindvis af dyr ud over den store savanne.

Vi var heldige med alle de dyr vi så i Serengeti – bl.a. giraffer, zebraer, elefanter, fugle, hyæner, leoparder og løver (på ret lang afstand).

Massailandsby

Onsdag var sidste dag på safari. Vi startede dagen ud med at besøge en massailandsby. Massaier er et stort stammefolk som hovedsagligt bor i Kenya og Tanzania – specielt omkring Arusha og Ngorongoro. Massaierne er meget karakteristiske med deres røde/lilla tæpper, STORE huller i ørene, mange perlesmykker og deres sko lavet af bildæk. De har enorme kvæg-/gedeflokke og drikker blod! Vi kom ned i landsbyen og blev taget godt imod! Mændene er kendt for en speciel dans/sang/hop. De stillede sig op, begyndte at sige nogle underlige lyde og gik skiftevis frem for at hoppe. Det lyder måske ikke så specielt, men massaierne har en vild evne til at hoppe utrolig højt. Julie og jeg gik med en af mændene og han vist os sin hytte. Alle de runde hytter var lavet af bambus, palmegrene og kolort! De var meget små i forhold til at det som var der inde! I midten var et lille ildsted som holdte hytten varm om natten. I den ene side var hegnet en lille bås ind som passede til én kalv. Alle små kalve starter med at bo derinde om natten, da de så bedre kan holde sig varme. Når de havde boet der en måneds tid kom de ud, og en ny kom ind. I hytterne var der plads til at mindst 5 kunne sove – hvordan de alle skulle kunne være der, er mig en gåde!

Efter at have set huset, blev vi vist om til en lidt større hytte som fungerede som børnehave. På vejen derom gik en lille dreng rundt. Han gik rundt i sit slidte tøj og have fluer i ansigtet og øjnene – det var ret skræmmende at se.

Massai-hytte lavet af bl.a. kolort!



Massaikvinde



Ngorongoro

Vi kørte fra landsbyen og kørte de 300 meter ned i Ngorongoro krateret. Det er bl.a. kendt for sine næsehorn – vi så dem, men på meget lang afstand. I det fjerne så vi en kæmpe flok flamingoer som lyste helt lyserødt.

Den vildeste oplevelse var de mange løver vi så! Nede i krateret er der næsten ingen træer, så løverne søger al den skygge de kan finde – det endte med vores bil! Vi kom kørende da vores guide pegede på en gruppe løver ude i græsset. De var ret langt væk, men vi holdte og kiggede på dem. Guide kiggede i sin kikkert og talte det til 12 hunløver! Pludselig rejste de sig og gik over mod os. Der var efterhånden kommet flere og flere biler til som alle holdte og ventede spændt. Det viste sig, at stedet vi holdte var helt perfekt! Løverne gik lige forbi bilen, drak lidt vand af en vandpyt og lagde sig i skyggen af bilen! Det var så vildt at se dem SÅ tæt på!

Vi kørte efter lidt tid, og så i det fjerne to hanløver. Vi blev enige om, at vi efterhånden ikke kunne være mere heldige – men jo, det kunne vi godt. Kort efter kom vi til en samling biler, og vi undrede os over, hvad de kiggede sådan på. Det viste sig, at der tæt på lå en gepard bag en sten!

Vi kørte mod Arusha, fandt stedet hvor vi skulle bo og slappede ellers bare af efter en dejlig ferie! Torsdag fik vi sendt venner og familie af sted med flyet og lørdag morgen begyndte vi vores tur tilbage mod Kigoma. En rigtig dejlig ferie med mange fantastiske oplevelser!

Ny bogbutik i Kasulu!

I fredags var Merethe, Just, Katale og Mama Katale og Daniel (vores tidligere vagt og swahililærer) i Kasulu for at starte en ny bogbutik, som Daniel skal styre. Han er rigtig dygtig til at sælge bøger og engagerer sig meget i arbejdet!

I sidste uge pakkede vi en masse bøger fra Mama Katales butik her i Kigoma, som Daniel skulle have. Vi hentede dem i fredags og kørte derefter mod Kasulu, ca. 1½ times kørsel herfra.

Vi brugte et par timer på at sætte bøgerne pænt op, sætte prissedler i og ellers bare få det til at se pænt ud.

Nogle tanzanianere går ikke så meget op i hvordan deres butik ser ud og kan være ret dovne – Daniel er lige det modsatte! Som jeg tidligere skrev, er han meget engageret i arbejdet, hvilket gjorde, at han lige da vi var færdige med at stille op, ryddede pænt op og rettede lidt på bøgerne.

Da vi havde sat de sidste bøger på plads, stillede vi os midt i butikken i en rundkreds med hinanden i hænderne – vi skulle selvfølgelig bede for Daniel og den nye butik! Så kan man vist ikke starte bedre!

Udover at sælge bøger syer Daniel bibelcovers – og han er rigtig dygtig til det! I hans nye butik er der god plads til en symaskine, så han fortsætter med at sy, hvilket er dejligt. Han udnytter tiden så godt som han kan!

Den glade butiksejer!

Mens vi gjorde butikken klar, kom flere mennesker hen og kiggede ind og spurgte til nogle priser på biblerne. Et godt tegn at folk viser interesse, allerede inden butikken er åbnet! Vi sagde farvel til Daniel og kørte hjem. Vi forlod Kasulu med en dejlig fornemmelse af, at det nok skulle komme til at gå Daniel godt. Han er en dejlig mand med hjerte for at sælge bøger – mere perfekt bliver man vist ikke til det arbejde.

Merethe og jeg har siden vi kom arbejdet en del med bogbutikken. Vi har indført et nyt system i forhold til numre og priser, som efterhånden er ved at fungere rigtig godt. Det var rigtig dejligt, at kunne være med til at starte noget nyt op og hjælpe nogle i gang!

En tur gennem Tanzania!

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at der har været nyt på bloggen, så her kommer lidt.

Mange ting hernede bliver efterhånden hverdag og man glemmer at ligge mærke til alt det fantastiske omkring én. En ting som jeg for nylig blev opmærksom på, er det smukke landskab som er hernede! Da vi i nytåret kørte til Iringa – 2 dage i bil hver vej, så vi en masse fantastisk natur!

Når man hjemme i Danmark tænker på Afrika, er det billede de fleste har tørke, store områder uden vand og en masse visne træer. Da vi ankom i august var det også sådan her så ud, eftersom vi kom midt i tørtiden.

I Tanzania er der 2 regntider – en ”lille” i november/december og en stor i februar/marts. Lige nu er alt grønt og frodigt pga. regnen. På dage med meget regn, glemmer man helt, at man er i Afrika (indtil man kigger ud og får øje på en mama komme gående med en kurv på hovedet og et barn på ryggen!).

Vil prøve at beskrive hvordan en køretur gennem Tanzania kan se ud, da det er noget helt specielt!

Det første som skiller sig meget ud, er vejene i sig selv! Asfalten har ikke nået så mange dele af Tanzania endnu, så de fleste steder er der hullet jordvej. Når det lige har regnet bliver vejene endnu dårligere, så det kan være noget af en prøvelse at sidde i bilen og holde på hat og briller når Just pludselig siger – ”der kommet et hul!”. Alle letter 20 cm fra sædet og ligger tingene som faldt ned på plads igen.

Nå man kører en tur, ser man rigtig mange mennesker gå langs vejene. Noget man ofte ser, er en flok mamaer komme gående med en masse brænde på hovedet, som de har været langt væk for at hente. Noget andet man kan se er børn komme gående med en spand (nogle gange flere spande) vand på hovedet. Det er vildt hvor meget de små kroppe kan holde til at bære (spørgsmålet er, om de egentlig kan holde til det – mange børn bliver platfodede, da de går med en for stor vægt som presser deres fødder for hårdt). Skrev i en periode alt det ned jeg så nogle gå med på hovedet; rullekuffert, mursten, symaskine, spande, sukkerrør på flere meter, sodavandsflasker som står lodret op og ned, fisk og meget andet. Så en gang en mor skifte sit barn mens. Da hun tog tøjet af lagde hun det op på hovedet…

Cykler er der MANGE af i Tanzania. Længere inde midt i landet er der meget fladt, hvilket betyder, at det vrimler med cykler alle vegne. Når man hjemme i Danmark skal ned og handle, tager man bilen hvis man skal købe mere end 5 ting – det er jo ikke til at have på cyklen. Hernede må cyklerne være større, for de kan godt nok læsse meget på dem! Høns, 5 meter lange pinde de balancere med gennem trafikken, store sække kul, mange liter vand i dunke  – det vildeste jeg indtil nu har set har været en som kom cyklende med et bord og to stole!

Når man kører i flere dage af gangen, er det rart med noget liv ved vejene, da det gør hele turen lidt mere spændende. Noget som dog ikke er så spændende er de mange børn som leger ved vejene. Det er ikke bare de små veje, men også de store hvor biler og lastbiler kommer stærkt. De leger med deres plastiklåg eller cykelslanger som de skubber af sted med en pind, deres hjemmelavede løbehjul eller små biler.

Når man i Tanzania har køer eller geder, har man en lille flok som man går rundt med for at finde nyt og bedre græs. Det betyder, at man ofte når man kører i bil, må bremse hårdt op for at undvige en høne eller et lille gedekid som kommer halsende efter sin mor (det er ikke altid muligt at undvige…). En bestemt stamme i Tanzania er kendt for at have store kvægflokke. Det betyder, at de går over store afstande med deres flokke. Man ser ofte en lille dreng sidde med en kæp i hånden som ”fårehyrde” i skyggen under et stort træ.

Hernede foregår alt landbrug med håndkraft. Nogle steder bruges der køer til at trække en plov, men oftest ser man en stor flok mamaer stå og hakke. De dyrker ris, vin, majs, bønner og meget andet.

Risplantning

En anden ting man ser når man kører, er de mange dyr! Nogle gange ser man aber af forskellig slags hoppe rundt i træerne eller kravle langs vejen. Noget af det mere sjældne er slanger der krydser vejen eller kæmpe firben som på billeder nedenfor – den er dog død… Det andet firben er fra Iringa, hvor vi holdt nytår. Farverne er helt fantastiske!

I forhold til landsbyerne er det meget det samme man ser – børn der leger, folk der pumper vand ved brønden, en mand som sidder og lapper cykelslanger, en gruppe mænd som sidder og spiller ”dam” med kapsler, små ”restauranter” hvor man kan købe ris og bønner eller chipsmaiai (kartofler og æg stegt sammen) osv. Husene i de små landsbyer er røde murstenshuse/lerhuse med stråtag. Nogle steder er de så heldige at have bliktag.

At køre gennem Tanzania er en oplevelse for sig! Jeg bliver mange gange fascineret af tanzanianerne og deres måde at udnytte tingene på. Andre gang sidder jeg med en trist følelse på grund af den store fattigdom som mange steder findes. Fascination eller fattigdom – de møder altid én med et smil!