Kigoma er, i forhold til indbyggerantallet, en stor by med ca. 120.000 indbyggere. Hvis man kigger på huse, veje og butikker, vil man i dansk målestok ikke sige, at Kigoma er en ret stor by, da mange veje ikke er asfalterede og butikkerne er små.
Vi bor i Mwanga, som er en del af Kigoma. I Mwanga er et stort marked lige neden for hvor vi bor. På markedet kan man købe en MASSE ting – alt fra tøj og sko til frugt, fisk, høns og kød!
De første ture på markedet kunne godt være ret overvældende – man går tæt i de små gader, folk råber efter én og det hele virket ret uoverskueligt.
Når det regner, kan det nogle gange være en udfordring at gå på markedet – ”gulvet” er det rene sand/jord, som ret hurtigt bliver til mudder…
De forskellige ”butikker” ligger meget samlet nede på markedet – i et område kan man købe fisk, et andet sted køber man stof og et helt tredje sted køber man frugt.
Nogle få at butikkerne kan man gå ind i. Resten af butikkerne er små ”huler” – man kommer hen til en ”disk” hvor alle deres varer er lagt og de finder så det man skal bruge.
 |
| Alt fra hvidløg, ris og margarine til servietter, snor og stearinlys |
 |
Travlhed på frugtmarkedet |
 |
En glad mama der sælger frugt |
Udenfor på en lille plads sidder nogle kvinder og sælger løg. De sidder ofte med paraplyer for at finde skygge for solen. Ved siden af står nogle mænd under parasoller og sælger kartofler.
 |
Kvinde som sælger løg |
I en stor ”hal” er et hav af små boder, hvor der kan købes ris, jordnødder, flere forskellige slags bønner og meget andet. Alle tingene står i store sække. Man kommer og siger hvor mange kilo man skal have, de øser det op i en skål, finder lodder og vejer det.
 |
Én af de mange butikker med bønner, ris, jordnødder osv. |
I et område holder slagterne til. Det kan til tider lugte rigtig ulækkert – den afrikanske varme og ingen køleskabe er ikke en god kombination. Vi plejer at købe kød om morgenen, da det så er mest frisk.
 |
Så skal der parteres! |
I
nden man kommer ind på frugtmarkedet, skal man gennem området hvor der sælges fisk og høns (de er levende…). Jeg plejer at tage en dyb indånding og holde vejret til jeg er i gennem – det STINKER!
nden man kommer ind på frugtmarkedet, skal man gennem området hvor der sælges fisk og høns (de er levende…). Jeg plejer at tage en dyb indånding og holde vejret til jeg er i gennem – det STINKER!
 |
De små fisk på bordet kaldes dagar – de spiser HELE fisken! |
 |
Fisk som er tørret og rullet sammen – vil ikke udtale mig om, hvad det ligner… |
Størstedelen af det tøj man kan købe hernede, er brugt tøj, som er sendt fra Vesten. Tøjet ligger udenfor i store bunker på pressening og man kan så rode bunkerne i gennem. Man kan nogle gange være heldig og finde nogle fine ting.
 |
Langs kanten i begge sider ligger store tøjbunker |
Skoene er, lige som tøjet, brugte. Nogle steder hænger de i snore, andre steder er de stillet pænt op.
 |
Skobutikker! |
Der findes rigtig mange butikker, som kun sælger stof. De fleste kvinder hernede går i tøj de har fået syet – hvilket betyder, at der på markedet også ses rigtig mange kvinder og mænd sidde ved deres symaskiner.
Nogle dage er det en fornøjelse at være på markedet, andre dage er det irriterende. Når folk smiler og hilser, griner med en når man ikke kan sige så meget på swahili og bare er hjælpsomme og flinke, er det dejligt at være dernede. Når de griner af en over en lille ting, bliver ved at råbe ”mzungu” (hvid) og prøver at snyde en i forhold til priserne, har man lyst til at smide det hele og gå hjem! Heldigvis er det oftest gode oplevelser man får på markedet!
Nede i Kigoma centrum er der flere butikker. Om aftenen rykker mange ud på gaden for at sælge. De sætter små borde op med lidt frugt og tænder en lille olielampe. Andre sidder og rister majskolber over en lille smule kul. Der er mange mennesker udenfor (det er godt vejr og de fleste spiser først aftensmad mellem klokken ni og ti). At komme kørende gennem byen om aftenen er en helt speciel oplevelse.
