Lidt hverdagsoplevelser...

Tiden flyver stadig af sted, og oplevelser er der nok af! Det er ikke fordi, at vi har oplevet det helt vilde siden sidst, men der sker da lidt nye en gang i mellem J

Vi har lige for tiden besøg af forskellige ”mzunguer” (hvide). De sidste 14 dage har Michael, missionær udsendt for LM, været på besøg. Han har hjulpet Just på farmen og repareret forskellige landbrugsmaskiner. Derudover har Bettina, ansat af BDM, været på besøg nogle dage sammen med Knud, missionær i Kipili. Det har været rigtig hyggeligt!

Inden Michael kom, havde han kort forinden været et smut hjemme i Danmark, hvilket betød, at kufferten var pakket med en masse godter! Vi fik i sidste uge et rigtigt festmåltid bestående af rugbrød (hvilket var første gang siden DK!), varm leverpostej, spegepølse, ost og pålægschokolade! Det lyder måske ikke af det store, men når man er hernede, er det fantastisk! Det var samme aften som Mortens aften hjemme i Danmark, men jeg savnede nu ikke and!

Sidste lørdag var vi ude og ”bestige” et vandfald. Eller vi gik i hvert fald over et bjerg for at komme til vandfaldet, og fik da også kravlet op på toppen af vandfaldet. Just og Susanne havde været der et par gange før, men var ikke helt sikre på hvad vej vi skulle. Vi fik parkeret bilen da vi ikke kunne køre længere, og gik derefter over bjerget. Vi kom frem og nød det flotte syn! Da vi skulle tilbage, var de fleste kræfter ved at være brugt, men frem til bilen kom vi da (for ikke at få mig til at lyde som en svækling, vil jeg lige fremhæve, at jeg var lidt småsyg…). I bunden af dalen man kan se på billedet ligger vandfaldet. Selvom man er i ”tørre” Afrika, er det i regntiden frodigt og grønt!

I sidste uge, havde jeg lidt sygdom i kroppen bestående af malaria. Eller det vil sige, at jeg egentlig ikke er helt sikker på om det var malaria. Jeg havde det en aften dårligt, og fik taget en malariatest. Inden Just testede, havde Merethe været med et termometer som hun havde fået af Just (Susanne var ikke hjemme!) Jeg proppede den i munden og lagde med den lidt – ingen feber. Næste morgen fandt jeg ud af, at Just ved et uheld havde givet mig det forkerte termometer – det skulle altså ikke lige have været i munden... FØJ! Hvis ikke jeg var syg, skulle jeg da i hvert fald nok blive det! Jeg har fortalt ham, at jeg, næste gang han er syg, nok skal sørge for at tage hans temperatur! Næste formiddag tog Susanne og jeg hen på en lokal klinik for at få mig tjekket igen. Vi snakkede med en læge og jeg blev vist ind til en anden mand som tog en malariatest (man får et lille prik i fingeren og de tager lidt blod på en glasplade). Vi satte os ud for at vente. Da vi sidder og venter, går lige pludselig to høns rundt henne i døren ud til. Ikke ligefrem noget man er vant til – at se høns hos lægen. En mand kom efter et kvarters tid ud og sagde, at der ikke var noget strøm, så resultatet ikke helt var klar endnu. Susanne spurgte om de da ikke havde en generator, men nej. Strømmen kan nogle gange godt være væk hele dagen, men denne gang kom den heldigvis hurtigt igen. Vi snakkede igen med lægen, som sagde at testen ikke viste noget. Han sluttede af med at sige, at hvis jeg fik det værre, skulle jeg indlægges – med drop! Ved ikke lige helt, hvor han fik det fra. Vi tog hjem, og jeg fik det i løbet af den næste dag lidt bedre. Om natten blev jeg igen lidt dårlig, så Just tog fredag formiddag med mig hen på en anden klinik. Jeg fik igen taget en malariatest som ikke viste noget, men fik alligevel at vide, at jeg havde malaria. Jeg fik noget medicin, og har derefter fået det meget bedre!  Er nu helt ovenpå igen, hvilket er skønt! Om jeg virkelig havde malaria, finder vi vist aldrig ud af.

Som jeg tidligere har skrevet, har vi brugt en del tid på at male. Den sidste uge, har vi skulle vente ret lang tid på dala-dala. Mens vi har stået og ventet, har en del mennesker henvendt sig til os. I længden kan det godt blive lidt frustrerende, da man prøver at være flink, men nemt kommer til at virke sur, da man ikke altid er i humør til at børn og voksne mennesker bare står og glor på en. En dag vi ventede, kom Gideon, en dreng fra ungdomsgruppen, forbi. Vi snakkede med ham og nød meget at møde en som vi faktisk kendte!

Dala-dalaerne har den sidste uge ikke kørt så regelmæssigt, så det er flere gange endt med, at vi har taget en taxa. En dag vi ikke gad at vente længere, gik vi ned til nogle taxachauffører. Da vi går ned mod dem, går 10 mænd os i møde og råber om vi skal med taxa. Vi sagde ja, og spurgte hvor meget det kostede – 5000 shilling svarede de. Vi rystede på hovedet og sagde, at vi ville give 3000 (de andre gange vi har kørt med taxa, har vi givet 3000). Det ville de ikke være med til, så vi vendte os om for at gå. Én af dem gav sig og sagde okay. Vi var på vej ind i bagi, da der kommer en og hamrer døren i og siger vi skal køre med ham i stedet. Vi kom til sidst ind i en taxa og kørte derud for 3000 shillings – så alt endte som det skulle! J