Elefanter og giraffer på hospitalet

De sidste dage har Merethe og jeg været ude på baptisthospitalet som ligger i Kigoma. Der arbejder en amerikansk læge, hvis kone har spurgt Merethe og jeg, om vi ville have lyst til at hjælpe med at male forskellige dyr og bibelvers på væggene derude. De har før været missionærer i Uganda, hvor der på hospitalet var malet dyr på væggen hos børnene. De mente, at hospitalet her godt kunne trænge til det samme, da det kristne over hospitalet så vil komme mere frem. Vi satte en projektor op på væggene med forskellige dyr, som vi så først tegnede op med blyant og derefter har vi malet dem. Det tager ret lang tid, men det er rigtig hyggeligt og dejligt at kunne hjælpe på den måde!

Engelskundervisning = ludo, uno og kinaskak!

(Skrevet mandag d. 17. oktober)

Hver mandag underviser Merethe og jeg unge drenge i engelsk. Vi har indtil nu undervist ud fra bøger, sange og haft diskussioner om forskellige emner. Vi var kørt lidt fast i det, da det kan være svært at undervise, da deres niveau er MEGET forskelligt. Nogle kan lige så meget som vi kan, andre kan nærmest ingenting. Vi har erfaret, at de fleste er gode til at skrive og stave, men har meget svært ved at snakke og formulere sig. Derudover har gruppen været meget ustabil, hvilket har gjort det svært at forberede sig. Vi havde snakket med hinanden om, hvad vi kunne gøre, for at få mere lyst til at undervise og føle, at de fik noget ud af det. Susanne foreslog, at vi prøvede at tage nogle spil med og ellers bare sad og snakkede og hyggede. Vi tog forskellige spil med og valgte at prøve og se hvordan det ville gå. Da vi satte os ud foran porten omkring kl 16, så nogle gadebørn os. De havde i går været med til søndagsskole, og troede at det også var for dem nu. Vi hentede Susanne, som forklarede, at det ikke var søndagsskole. Vi sad og spillede lidt med dem indtil de første unge kom. Der kom 6 unge og spillede sammen med os og det fungerede rigtig godt! Vi hyggede os med det og fik snakket en masse engelsk. De fortalte om forskellige kortspil de ville lære os. Inden de forklarede dem, fortalte de først om to spil – i det ene spil skal man slå hinanden, det andet kan man ende med at skulle gifte sig med en af de andre spillere! Vi blev ret hurtige enige om, at det nok ikke lige var et af dem vi skulle spille… Vi spillede et kortspil, som vi efter noget tid fandt ud af var det samme som uno. Som vi plejer, sluttede vi af med at spille volleyball. Nabodrengen Casper og en tidligere ansat spillede sammen med os. Han skulle egentlig øve med koret i kirken, men synes nok at det var mere spændende at spille volley. Mens vi spillede, stod han og dansede på banen, da han kunne se de andre stå udenfor kirken og øve sig.

Det er rigtig rart at mærke, hvordan man kommer tættere og tættere på de unge – vi kan gøre grin med hinanden og bare have det sjovt. På et tidspunkt ramte jeg bolden lidt (meget) skævt. En af drengene grinede helt vild, kiggede på mig og rakte tommeltotten i vejret mens han fortsatte med at grine…

Fest med drama, solosang, "heksedoktor" og film!

(Skrevet mandag d. 17. oktober)

I lørdags holdte vi fest for ungdomsgruppen, som tak for det arbejde de gør i Simbo, med undervisning af børnene. Susanne, Merethe og jeg havde lavet nogle skriftlige invitationer, så vi vidste lidt om hvem der kom. Vi havde inviteret 15, men vi var godt klar over, at der højst sandsynligt ville komme nogle uden invitation. Kl. 16.00 begyndte vi, men allerede lidt i fire kom den første som ikke var inviteret. Der kom ca. 5 uden invitation – én af dem havde aldrig været her før. De kom alle i fint tøj – nogle kom endda med (jule)slips. Vi havde forberedt nogle lege, men sagde til de unge, at de gerne måtte optræde med noget eller foreslå lege, hvis de ville. En gruppe gik lidt væk og ville forberede et dramastykke. Mens legede vi andre nogle lege. De kom tilbage og opførte den fortabte søn. Derefter var nogle af drengene oppe foran og synge. De satte sig ned, forklarede lidt om hvorfor de gerne ville synge den sang og hvad den betød for dem. En af drengene, sang to sange, som han selv havde lavet – det var rigtig godt. En gruppe opførte endnu et dramastykke om, hvordan man ikke kan finde ægte livsglæde andre end hos Jesus. Med i stykket var en ”heksedoktor” – en af drengene havde været omme i haven og plukke forskellige grene og blade som han havde sat bag ørerne, i skjortelommen og forskellige andre steder. Ret sjovt!

"Heksedoktoren"

Det er helt vildt hvilken frimodighed de har! De er åbne omkring deres tro, og deler gerne store og små ting. Dejligt at mærke, hvordan de ser det som en naturlig ting, at have Gud med i alt hvad de laver! Vi bad sammen, en af de unge havde noget han gerne ville dele og de lavede dramastykker og sang.

Vi legede lidt mere og spiste sammen. Vi fik tanzaniansk festmåltid – pilav. Det er ris blandet med noget kød og nogle krydderier. Dertil fik vi spinat og kogebananer. Det smagte meget godt. Efter vi havde spist begyndte nogle af de unge at tage billeder med deres kamera (to af dem havde nogle gamle kamera med). De tog først billeder af hinanden, men ville så have nogle sammen med Merethe og jeg. Vi stillede os op, de tog et billede og vi tænkte det var det. Men nej – der blev ved at komme nogle som ville have taget billeder sammen med os. Nogle ville holde os i hænderne og vi blev nogle gange sat ned foran. Merethe og jeg grinede en del af den lidt komiske situation. En sjov oplevelse! Det var meningen, at vi skulle se film sammen nede i kirken. Det meste af lørdag havde der været et møde nede i kirken. Vi havde fået besked om, at de ville være færdige kl. 18, men kvart i syv var de stadig i gang… Vi valgte derfor at sætte lærred og projektor op inde i gården. En rigtig god dag med hyggeligt samvær med de unge!

Ungdomsgruppen

Swahiliundervisning

To gange i ugen får Merethe og jeg en times swahiliundervisning af Daniel (han arbejder som vagt for Susanne og Just). Det går egentlig meget godt, men vi er desværre ikke så gode til at få øvet på det... Egentlig er swahili et ”nemt” sprog, da man udtaler ordene præcis som de står. At nogle ord så nærmest er umulige at udtale er en hel anden sag. F.eks. hedder hund mbwa! En dag på vej til Simbo sad jeg ved siden af en af drengene som sad med en børnebibel. Han sagde, at jeg skulle prøve at læse noget. Jeg læste nogle linier, og han spurgte, hvordan i al verden jeg kunne det. Jeg forklarede ham så, at jeg godt kunne læse, men absolut ikke forstod noget som helst af hvad jeg lige havde læst!

Daniel er en rigtig godt lærer. Han er meget hyggelig og vi griner ofte af hinanden. Enten fordi han prøver at lære os noget som vi ikke forstå, vi siger noget der er helt hen i vejret eller han sidder og laver de mærkeligste ansigtsudtryk for at lære os, hvordan man udtaler en eller anden mærkelig kombination af bogstaver!

En sætning som med sikkerhed kommer mange gange i løbet af en times undervisning er: ”are we together” – Daniel siger det hele tiden, vi siger ja (selv om vi langt fra altid er helt ”together”…) og fortsætter.

Vi satser på at kunne sproget flydende i løbet af den næste måneds tid. Eller ikke…

En weekend med afslapning!

Denne weekend er blevet brugt på masser af afslapning. Et norsk par som bor her i Kigoma, er lige nu hjemme i Norge. De ejer stranden vi bader ved og har, på grund af larmen fra nabodiskoteket, tilbudt, at vi måtte bo i deres hus, mens de er hjemme. Vi tog af sted torsdag aften og kom hjem søndag eftermiddag.

Fredag morgen efter vi havde spist morgenmad og skulle til at undervise pigerne, sagde jeg for sjov til Esther, at der var en del stole tilovers, så jeg ville lige åbne døren og råbe ud om der var nogle der ville være med til undervisning. Da jeg åbner døren, står der ovre mellem træerne 3 zebraer! De andre kommer farende og vi står alle og glor. Zebraerne løber væk da der kommer et par vildhunde. En ret vild oplevelse.

Natten til lørdag vågnede vi alle med et sæt pga. et KÆMPE tordenbrag. Det regnede, tordnede og lynede som jeg ikke har oplevet det før. Faldt heldigvis i søvn igen, men vågnede en del gange.

Lørdag formiddag kørte Susanne, Merethe og jeg hjem for at holde ungdomsgruppe. Det regnede en del, så vi forventede ikke at der kom så mange – måske slet ingen. Knap halvanden time efter vi egentlige skulle begynde kom to drenge. Vi sang lidt sammen og snakkede om hvad der skulle ske til børneklub i Simbo dagen efter.

Lørdag eftermiddag var vi nede at bade. Da de andre var gået hjem og Merethe og jeg sad dernede selv, kom en fisker padlende ind på stranden med sin båd (som lignede en lille kano). Han begyndte med en spand at øse vand ud af båden. Vi sad og kiggede lidt på hinanden uden at vide, hvad vi skulle gøre. Inden vi nåede at gøre noget, tog han kondisko på og løb.

På stranden er der en del små aber. De kommer meget tæt på, hvis de kan lugte mad i nærheden - hvis man efterlader noget, kan man være sikker på, at aberne finder det. Søndag middag sad vi og spiste, mens aberne rendte udenfor nær terrassen og sprang rundt i træerne. Pludselig løber en af aberne ind på terrassen, tager et tomt Pringles-rør og hopper op i et træ. Der sidder den så og prøver at få låget af – først med hænderne og dernæst munden. Først falder låget ned, og lidt efter røret, da den opdager, at den er tom…

Vi fik i løbet af weekenden, badet, læst bøger (fik læst lidt over én bog i løbet af 3 dage…), set aber og zebraer og ellers bare slappet af!

Skønt at falde i søvn til lyden af bølger der slår mod klipperne frem for disko natten lang!

Missionærkonference og safari

Fredag i sidste uge, gik turen mod Sikonge. Bilen var godt fuld da vi begav os af sted, da vi skulle have Erik Baun (generalsekretær for BDM) og Mama Katale (præstens kone, vores nabo) med. Hun og jeg sad bagi bilen sammen med al bagagen. Jeg var godt træt, da vi kørte forholdsvis tidligt hjemmefra. Havde tænkt, at jeg kunne sove lidt, men det blev der desværre ikke meget af pga. de ujævne veje – egentlig er ordet ”ujævne” ikke nok at bruge. En blanding af de dårlige veje og Justs kørsel giver ikke gode odds for søvn! Det fik jeg vist også fortalt ham…

Missionærkonferencen begyndte fredag aften, hvor vi ankom til Sikonge hos Lisbeth og Steen Andersen. Vi var i alt 11 volontører, 5 missionærer + 3 børn og Erik Baun.

Weekenden bød på mange gode, spændende og udfordrende oplevelser. Vi havde bibeltimer, rapporter fra de forskellige missionærer om deres arbejde, missionærernes og volontørernes aften, vi ”optrådte” i kirken (os volontører havde øvet en sang, som vi til søndagens gudstjeneste sang – det endte med tungetrillen, så helt skidt kan det ikke have været!) og Steen viste os rundt i en spedalskheds camp som ligger i Sikonge. Det var en meget spændende oplevelse! At se hvordan mange af disse mennesker, som på mange måder har grundt til at være utaknemlige og kede af livet, alligevel var glade, lavede sjov og gladelig smilede til kameraet – det var opmuntrende!

Tirsdag formiddag kørte vi fra Sikonge og videre til nationalparken Katavi. Det meste af onsdag blev brugt på safari – hvor var det bare en fantastisk oplevelse at se dyrene så tæt på i deres rette element. Vi spiste morgenmad og kørte derefter af sted. I løbet af formiddagen så vi zebraer, giraffer, flodheste, aber, krokodiller, gazeller, impalaer (ligner rådyr lidt), ørne, storke, perlehøns, en masse flotte fugle, elefanter og bøfler på lang afstand. Det var helt vildt! Vi kørte tilbage, spiste middagsmad og fik en lille middagssøvn. Sidst på eftermiddagen kørte Just, Merethe og jeg ud igen, mens Susanne blev tilbage sammen med pigerne. For første gang hernede kørte jeg bil! Det var lidt svært både at koncentrere sig om at køre (gearstangen og jeg sad omvendt af hvad jeg er vant til) og se efter elefanter og giraffer! Vi var ude i knap tre timer og kom tæt på en masse bøfler, giraffer og elefanter (en stor han mente vist, at vi kom lidt for tæt på… Den gik foran os, og jeg kørte langsomt frem – den stoppede flere gange op, vendte sig om og løftede det ene forben).

Stedet vi boede, Riverside Camp, lå lige ned til en å fuld af flodheste (åen var stort set udtørret – det vand/mudder flodhestene lå i, var der deres egen afføring, hvilket kunne lugtes!), hvilket betød, at man om natten kunne høre dem ganske tydeligt!

På vejen tilbage til Kigoma, holdte vi middagspause og spiste på et hostel. Da jeg var på vej ud, henvendte en dame sig til mig og sagde: ”he says he likes you” mens hun pegede på en ung mand der stod ved siden af. Ret underligt at få sådan en kommentar fra en man aldrig har mødt før! Jeg sagde ikke så meget, men grinte lidt. De gik igen, så han kunne nok godt mærke på mig, at jeg ikke var så interesseret J

Dala-dala, disko og en oldemor der danser!

Så er den første tur i dala-dala taget! Merethe og jeg ville ned i byen, og valgte at det var nu vi skulle prøve at køre med dala-dala (små minibusser, som bliver proppet godt og grundigt med mennesker). Vi har i løbet af ugen kørt med dem 5-6 gange. Man stiger på, sætter sig (hvis der en plads), rykker lidt sammen, sætter sig ovenpå hinanden og rykker lidt tættere sammen. En af de gange vi har været med, sad en dame med en spand fuld af fisk! Det gør ikke ligefrem lugten bedre! Når man så skal af, skal man mase sig ned mellem de 10 personer der står op foran en. Når man går ud, betaler man 300 tsh (ca. 1 krone – buspriserne er en smule billigere end derhjemme…) til ”billetmanden” og ryster på hovedet af, hvor mange mennesker der kan være der inde, uden egentlig at kunne være der. En af de gange vi har været med, har jeg talt til 30 personer i en bus med siddepladser til max 15… At sige man sidder/står som sild i en tynde, er ikke nok! J

I onsdags skulle Merethe og jeg med Samuel (en af de unge fra ungdomsgruppen) med ud på batisthospitalet i Kigoma for at optælle bøgerne i bogbutikken derude. Vi tog en dala-dala, gik derop og fandt døren til butikken/rummet låst. Samuel ringede til ham som havde nøglen, men han var ikke på hospitalet og havde ikke mulighed for at komme. Vi gik hjemad igen, da Samuel spurgte, om vi havde lyst til at hilse på hans bedstemor. Vi gik hjem til hende, og blevet taget varmt imod af bedstemor, oldemor, mostre, kusiner og hvad der ellers var. Vi gik indenfor, satte os i en blød stol og vaskede vores hænder. Vi fik serveret en cola og mandasi (smager som klejner). Samuel hentede sin kusine, onkel og nabodrengen. De satte sig foran os og sagde alle shikamoo til os (”må jeg kysse dine fødder”). Hernede siger man det til hvide og ældre mennesker, for at vise respekt. Ret specielt. Samuel præsenterede dem, og de gik ud igen. Mens vi sad os spiste, kom først hans bedstemor ind snakkede lidt med os og sagde ”karibu” (velkommen) mindst 20 gange. Hans oldemor kom lidt senere ind. Da hun trådte ind, begyndte hun at danse til den musik der spillede i rummet hvor vi sad. Musikken der spillede, var ikke afrikansk musik, men derimod alle de kendte sange som kører i radioen derhjemme. Ret sjovt, at se en oldemor danse rundt til sådan noget musik! Samuel fortalte, at det var fordi, ramadanen er ovre og de derfor fester i denne uge. Hans bedstemor og oldemor er begge muslimer, mens Samuel og hans forældre er kristne.

At ramadanen er slut, har kunne høres! Diskoteket, som ligger lige ved siden af hvor vi bor, har spillet endnu højere musik end det plejer. De begynder omkring kl. 19.00 og fortsætter til ud på natten. Det er en blanding af rigtige afrikanske sange og kendte amerikanske og europæiske pophits. Vi er så ”heldige”, at det ikke kun er diskoteket vi kan høre. Et af de to kirkekor, øver (utrolig mange gange i løbet af ugen) lige uden for præstens, vores nabos, hus. De stiller keybord, guitarer og bas frem og skruer højt op for de store højtalere!
Jeg sover hver nat med ørepropper pga. diskoteket. En nat vågnede jeg flere gange – først pga. diskoteket, så muslimerne der beder og til sidst hanerne der galer lige udenfor vinduet. Nattesøvnen er ikke helt den samme, men falder dog heldigvis i søvn igen med det samme!
Jeg nyder stilheden, når den en sjælden gang i mellem er her…

Måske det hele kommer til at lyde lidt negativ – det er bestemt ikke meningen! Jeg nyder at være her, morer mig over at kører i dala-dala og sover gladelig med mine ørepropper J

Lidt bonus-info og billeder her til slut:

Det har regnet én gang i løbet af den tid vi har været her (ca. 2 timer)

Jeg har spist mere ananas og vandmelon i løbet af de sidste 3 uger, end jeg har gjort hele mit liv (det smager så godt hernede!!!)

Badene siden jeg kom har alle været med en spand, en bøtte og koldt vand – det er dejligt, når det er så varmt!

En hård skoledag...

Rengøring af jordnødder. De skal saltes og laves til peanuts!

Bananer i haven!