500 mørke hoveder vendt mod ét lærred!

I lørdags var Merethe og jeg med Just, Katale og Casper ude at holde seminar og vise Jesus-film i en landsby ikke langt fra Kigoma. Jeg vidste på forhånd ikke så meget om det ud over at Katale skulle holde et seminar, og vi skulle derefter se en film om Jesu liv fra fødslen til hans himmelfart. Vi kom frem 15.30 og steg ud af bilen. Så stod der ellers 25 små børn en meter fra os og gloede. I de små landsbyer, er de ikke ligefrem vant til, at der kommer hvide forbi! Jeg troede, at der efter kort tid ville være seminar, men Just sagde lidt i sjov, at vi da lige skulle over under et træ og sidde og snakke lidt først… Han havde ret! Kort tid efter sad vi alle sammen under et træ og snakkede. De havde fundet stole til os gæster. Man kan nogle gange når man kommer ud i landsbyerne blive behandlet som en eller anden berømt person. Det er ikke altid så behageligt. Mens vi sad der, sad en masse børn rundt omkring. Når de kom lidt for tæt på, kom en lidt større dreng med en pind og truede ad dem. Jeg synes egentlig bare at det var hyggeligt at de var der, men det synes man ikke altid hernede. Man kan også opleve i kirken, at børnene som står nede i døråbningen og kigger ind, bliver jaget væk.

Bedst som vi sidder og snakker, kommer en af lederne fra kirken hen og byder og velkomne til at komme ind i kirken og spise. Ikke lige hvad vi havde regnet med på det tidspunkt. Vi havde egentlig lige spist hjemmefra, men en kæmpe portion ris og bønner kan man vel altid klemme ned!?

Vi satte os ud og var klar til seminaret Katale skulle holde. Men koret skulle selvfølgelig først lige optræde. Og inden de skulle synge, skulle der jo lige være ”lydprøve”. Musikken i kirkerne hernede (de steder hvor der er strøm) er et keyboard som spiller en rytme samtidig med, at der en som sidder og trykker lidt på det en gang i mellem. De skruer (meget) højt op for lyden, og så kører det ellers bare der ud af. Når mikrofonerne skal prøves af, står der altid en og siger halleluja på 45 forskellige måder. Det kan nogle gange næsten være mere underholdende end selve koret! De fik ”stemt” det hele og var klar til at synge/danse – og det gjorde de så godt og grundigt. Efter ca. en halv time var det tid til Katales seminar.

Merethe og jeg havde taget en bog med, da vi ikke forstår så vildt meget swahili. Vi sad under seminaret og læste lidt en gang i mellem. På et tidspunkt sidder jeg fordybet i min bog, da Merethe pludselig hvisker – ”Mette, op med hånden!”. Jeg kiggede op, og så alle de andre sidde med hånden oppe. Fik hurtigt min op, og fik derefter en forklaring af Merethe om hvad det egentlig handlede om. Vil nogle gange gerne vide, hvad de lokale egentlig tænker om os ”skøre mzunguer”…

Mange kristne i Tanzania (især i landsbyerne) har svært ved at forstå hvad kristendommen virkelig handler om. Der er masser af liv i mange af kirkerne, men det helt grundlæggende er de ikke med på, da de på mange måder simpelthen mangler undervisning og nogle mennesker i menigheden som kan gå foran. En af de ting de har svært ved at forstå, er det med nåden. De tror, at deres gerninger og synder bestemmer om de bliver frelst. Katale (vores nabo) stillede dem et spørgsmål i forhold til det. Han startede med at spørge dem om, om en dreng som løber hjemmefra og gør forkerte ting i forhold til sin familie, stadig er søn af sin far. Svaret var det samme hele vejen rundt – selvfølgelig er han det! Når han så derefter spurgte dem om, om han ville komme i Himlen og fortsat være barn af Gud, hvis han stjal noget og lige efter blev bidt af en slange og døde. Svaret var igen det samme hele vejen rundt – selvfølgelig ikke. At de ikke kan se sammenhængen mellem de to eksempler kan være svært at forstå, men omvendt må man bare huske, at de ikke altid har haft helt de samme forhold og betingelser til at lære om kristendommen.

Efter knap to timers seminar var det tid til at sætte lærred, projektor og generator op. Mens vi satte op, begyndte flere og flere at komme til. Til seminaret var vi knap 100 med børn. Antallet voksede kraftigt inden vi begyndte filmen. Vi startede med at sætte noget kormusik på for at tiltrække flere mennesker. Just, som mange gange har været ude og vise filmen, har fortalt, at han nogle gange har oplevet, at folk er blevet skuffede, når musikken er slukket og filmen sat i gang – det viser lidt om hvor glade de er for deres kormusik!

Der var rigtig mange børn den aften, så lige inden filmen satte vi et lille indslag på for børn. Det var en bugtaler som lavede forskellige tryllekunstner og snakkede med sin dukke. Det var noget de kunne se det sjove i (voksne som børn).

Det blev helt mørkt og filmen begyndte. Flere og flere mennesker kom til, og det endte med, at vi minimum var 500 mennesker – kristne som muslimer!

Merethe, Casper og jeg kravlede op på taget af bilen og så film/kiggede på de uendeligt mange stjerner! At sidde der i mørket og kigge på de godt 500 ansigter alle vendt mod lærredet var en god oplevelse!

Billeder kommer senere! (der var lidt problemer med computeren)