Når der lukkes en dør, åbnes et vindue

Hvad er Guds mening med, at lige netop jeg skal være i Tanzania? Det spørgsmål har nogle gange kørt rundt i mit hoved i løbet af de sidste 10 måneder. Den ene dag har jeg følt, at jeg lige præcis har kunne se Guds plan, den næste dag har jeg overvejet, om Gud overhovedet har lavet en plan over lige præcis mit liv…

Merethe og jeg har i løbet af den tid vi har været udsendt, forlænget vores ophold et par gange. Vi har langt fra hver gang været sikre, inden beslutningen blev taget. Er det Guds som ønsker, at jeg skal blive, eller er det en skør ide, jeg selv har fået? Jeg tror på, at det er Guds ide. Hvis der har været problemer eller spørgsmål ved at skulle blive længere, har Gud løst problemerne og besvaret vores spørgsmål.

På trods af, at vi har følt, at det har været Guds plan med os, har der stadig nogle gange været tvivl. Da vi kom i august, var vi hver mandag sammen med en gruppe unge lokale. Vi startede med at undervise dem i engelsk, men hverken Merethe eller jeg følte os helt tilpas i det. Det gik mig rigtig meget på, og påvirkede resten af det arbejde jeg lavede hernede. Vi var ved at være nået dertil, at vi ikke kunne se så meget mening i at fortsætte, da Susanne foreslog at vi bare var sammen med dem og hyggede os med dem ved at spille spil og volleyball og på den måde forberede deres engelsk. Vi prøvede ideen og det virkede perfekt! Tak Gud!

Det gik godt nogle måneder, men så begyndte deltagerantallet af falde. Vi blev igen frustrerede, men valgte at sige, at hvis det ikke var Guds mening, at det skulle fortsætte, måtte vi stole på at det var hans plan.



Alle mine venner...

I forbindelse med, at vi ikke længere havde noget mandag eftermiddag med de unge, stoppede vi med at male på det hospital, hvor vi har hjulpet et amerikansk missionærpar. Merethe og jeg snakkede en del om det, og synes pludselig det var lidt svært at se meningen med at vi skulle være her 1½ måned mere, uden noget at lave hver eftermiddag. Gud havde lukket en dør, men vi oplevede, at han derefter åbnede et vindue!

En aften kom Merethe til at snakke med Casey, en amerikansk missionær, om at hun godt kunne bruge hjælp til at få orden i det bibliotek som tilhører organisationen hun arbejder for. Det var lige, hvad vi havde brug for! Vi havde bedt Gud om, at han måtte vise os, hvad vi nu skulle (og vi kom med et lille ønske til Ham om, at det måtte være noget praktisk… J) og han besvarede vores bøn.

Casey, Merethe og jeg rydder op i biblioteket!

Jeg har oplevet, at Gud virkelig har vist os, hvad det er, at Han ønsker, vi skal lave. Men så har et nyt spørgsmål rejst sig; er det arbejde jeg gør godt nok? Burde jeg starte nogen nye ting op, frem for bare at hoppe med på vognen hos de andre missionærer? Når jeg kommer hjem fra Tanzania, vil folk så tro, at jeg bare har siddet og gloet ud i luften halvdelen af tiden? Det håber jeg ikke J Vi har oplevet, at kunne være til hjælp og velsignelse for andre, når vores egne planer og ideer ikke helt er gået, som vi håbede på.

Alt har langt fra været perfekt og gået som jeg regnede med i løbet af den tid jeg har været hernede – men jeg har valgt at stole på, at det er Guds ønske, at jeg skal være her og lave det jeg gør, indtil Han har givet mig en anden ide og vej jeg skal gå. Hvis jeg vælger at fokusere på de rigtige ting, givet det hele pludselig meget mere mening!

Gud har sendt mig til Tanzania og Han har vist mig, at det lige præcis var en del af den plan, Han har for mig!