Når enden er god, er alting godt!

Så er tiden i Kigoma for alvor ved at være slut! Der er kun få dage tilbage, og vi er begyndt at sige farvel til alle de herlige mennesker vi har mødt og brugt tid sammen med. Det er mærkeligt at tænke på, at det som har været min hverdag de sidste 10 måneder, pludselig snart er slut.

Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk det har været, at være udsendt som volontør! Der er sket så mange ting som jeg aldrig vil glemme – både på godt og ondt. Jeg er blevet udfordret på så mange måder, som jeg aldrig ville være blevet det i Danmark. Jeg har mødt mennesker, som har gjort særligt indtryk ved at være helt dem selv! Jeg har set og oplevet steder, som bare har understreget, hvor stort Guds skaberværk er.

Når folk spørger mig, hvad den bedste ting har været, har jeg svært ved at svare. Jeg kan ikke bare nævne én ting. Der er så mange ting, som jeg er taknemlig for. Det har været noget helt specielt at blive en del af den tanzanianske kultur. Når man rejser rundt som turist, får man mange gode oplevelser – men det kan bestemt ikke sammenlignes, med de oplevelser som man får, når man bor et sted i næsten et år. Mange ting i den tanzanianske/afrikanske kultur har jeg fået større forståelse for. Andre ting synes jeg stadig, virker helt ude i skoven…

Det at blive en del af en anden kultur har gjort, at jeg har fået øjnene op for mange ting i min egen kultur. Jeg er blevet opmærksom på, hvor fantastisk et land Danmark er! Der er så mange værdier og ting, som er blevet en selvfølge; tillid, troværdighed, at holde hvad man lover, ingen korruption (i hvert fald ikke hvad jeg ved af…), mulighed for at få en GOD uddannelse og muligheden for at få god behandling, når man er syg. Tanzania er et dejligt land, men der er mange ting, som jeg aldrig helt vil kunne komme til at forstå og acceptere. Jeg er hvid og er vokset op et helt andet sted.

Fællesskabet med de lokale unge i ungdomsgruppen har på mange måder været berigende. At mærke de unges frimodighed, åbenhed og ærlighed har været stort! De fortæller åbent vidnesbyrd og om oplevelser i deres liv. De ser værdien i at have et kristent fællesskab at komme i. Det tror jeg også, at mange i Danmark gør, men jeg tænker nogle gange, om man udnytter det nok.

Sidste lørdag med ungdomsgruppe!

Noget af det, som for mig bliver aller sværest af rejse fra, er det fællesskab som vi har fået med de andre missionærer og volontører her i Kigoma. Det har været fedt at lære så mange unge at kende fra andre lande og dermed også lære noget om deres kultur. Vi har brugt mange timer sammen med hygge på stranden, spilleaftener, filmaftener, ture og set fodboldkampe.

En god eftermiddag på stranden i selskab med dejlige mennesker!

Både i forhold til ungdomsgruppen og fællesskabet med missionærer og volontører har det været fedt at opleve, hvordan man kan være sammen som kristne brødre og søstre på tværs af kirkeretninger. Der har været folk fra pinsekirken, den lutherske kirke, katolikker og mange andre. Man bliver klar over, at det som virkelig betyder noget, er vores fælles tro på Frelseren! Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på en sætning jeg har hørt: Enighed i det væsentlige, uenighed i det uvæsentlige, kærlighed i alle forhold!

Til bibelkreds. Et dejligt fællesskab med folk fra forskellige lande og kirkesammenhænge.

Specielt to ting håber jeg, at kunne tage med mig tilbage til Danmark; taknemlighed og ikke at bekymre og ærgre mig over unødvendige ting. Når man ikke har så meget, er man ofte mere taknemlig for det man får – både store og små ting. Det har været dejligt at opleve, hvor stor glæde små ting kan bringe. At se børnene i Simbo smile så det stråler, når de leger med sæbebobler – det er så fantastisk. Og at høre vores hushjælps taknemlighed, når man forærer hende noget, man selv synes er ”skrammel” og bare skal ud; ”Tusind tak. Dette er en fantastisk dag. Gud er stor!”

I forhold til det med at bekymre sig, er jeg blevet opmærksom på, at jeg i bund og grund nok ikke har så meget at bekymre mig og brokke mig over. Når man har set, hvordan nogle her lever og hvilke ting de går i gennem, kan man godt få lidt dårlig samvittighed, når det eneste man har at bekymre sig om, er, om de nu har flere af de nye sko til 900 kr. i min størrelse…

Jeg tror ikke, at hele mit liv ændrer sig nu, fordi jeg har været i Afrika. Men jeg tror og håber, at nogle ting vil være anderledes!

Jeg tror, at jeg mister meget af min ”berømmelse” når jeg kommer hjem. Det bliver dejligt at kunne gå på gaden, uden at folk glor, råber efter én og sender lidt for kærlige blikke. Ordet ”mzungu” vil jeg i hvert fald ikke savne lige med det første…

Til slut vil jeg dele et vers, som en ven sendte til Merethe og jeg aftenen inden vi rejste til Tanzania:

”Foran mig er en sti, hvorom jeg intet ved. Men ét jeg ved – mit liv er i Guds hænder lagt, og Gud er evig kærlighed!”

Jeg takker Gud, for 10 FANTASTISKE måneder i Tanzania!

Medarbejderne hos Susanne og Just. Fra venstre: Mama Baraka (hushjælp), Merethe,
Baraka (praktisk arbejde udendørs), Witness ("vaskekone"), Mette og Alfons (nattevagt). Vi havde medarbejderfest i dag, med tanzaniansk festmåltid, stoledans og en masse andet sjov!

Merethe, Samuel og jeg. Samuel er på vores alder og har det sidste halve år været afsted på
skole for at blive uddannet som lærer. Samuel er en fantastisk dreng! Han er et stort forbillede og går foran
i mange ting - især søndagsskolearbejdet. Børnene elsker ham!

BUNKE!!!